Hvad er triatlon?

Triatlons historie

Challenge Denmark er en del af en sport med en lang historie; en sport som de seneste år har været i en rivende udvikling. I Danmark har triatlon udviklet sig til en alle mands sport, hvor personer med forskellige baggrunde, og i alle aldersgrupper, kæmper med og mod hinanden. En del af atleterne kæmper om at vinde og være den bedste. Størstedelen kæmper mod sig selv med det ene mål om at blive en bedre version af dem selv.

Hvordan har triatlon udviklet sig gennem årene for at holde sig relevant for så mange mennesker? Det er et af de spørgsmål, du kan finde svar på herunder.

Triatlons oprindelse og ITU triatlon

Traitlon kan dateres tilbage til 1920’erne, hvor eventet “Le trois sports” blev afhold i Frankrig. Her skulle atleterne løbe 3 kilometer, cykle 12 kilometer og svømme over floden Marne. Det var først i anden halvdel af det 20 århundrede, at den moderne form for triatlon så dagens lys. Det første stævne, der brugte navnet triatlon, blev afholdt i 1974 i Mission Bay, San Diego, USA. Med indførslen af triatlonnavnet blev sporten også sammenlignelig med Olympiske discipliner som syvkamp og tikamp.

I 1989, 15 år efter stævnet i Mission Bay, blev den Internationale Triathlon Union, ITU, etableret. Hovedformålet med etableringen af ITU var, at få triatlon på det olympiske program, hvilket lykkedes i 2000 til de olympiske lege i Sydney. I dag står ITU bag Triathlon World cuppen og Triathlon World Series. Endvidere sikrer ITU, i samarbejde med de nationale forbund, at lokale triatlonstævner, verden over, lever op til ITU’s regelsæt.

I ITU regi er der flere forskellige distancer, hvor de fleste afholdes som non-draft konkurrencer. De eneste professionelle konkurrencer hvor drafting er tilladt er super-sprint (400 m svøm, 10 km cykel, 2.5 km løb), sprint (750 m svøm, 20 km cykel, 5 km løb) og den olympiske distance (1,5 km svøm, 40 km cykel, 10 km løb).

Udover de ‘korte’ distancer tilbyder ITU også en langdistance triatlon disciplin (4km svøm, 120 km cykel, 30 km løb). I forhold til andre langdistance triatlonner (beskrevet senere) forsøger ITU at fordele hårdheden ligeligt mellem alle tre del-discipliner.

På arrangørsiden er der, som supplement til ITU, en lang række private operatørre af triatlonstævner, hvor Challenge Family er en af de ældste.

Langdistance triatlon

Langdistance triatlon opstod, fordi en svømmer, cyklist og en løber ville have afgjort, hvilken disciplin der gav den bedste udholdenhed. For at finde svaret, på spørgsmålet, kombinede de tre eksisterende konkurrencer: the Waikiki Rough Water swim (3.86 km), the Around-Oahu bike race (185.07 km) og Honolulu maraton (42.195 km), til det vi i dag kender som fulddistance triatlon.

Middeldistancen (1,9 km svøm, 90 km cykel, 21,1 km løb), den korte distance (950 m svøm, 45 km cykel, 10,5 km løb) og en række kortere distancer tager alle deres udgangspunkt i fulddistance triatlon. Fælles for alle lang distance triatlons er, at det ikke er tilladt at draft på cyklen. Atleterne skal holde minimum 12 meters afstand til cyklen foran dem.

Ved afholdes af Challenge Familys The Championship blev der fra 2017 indført en regelændring i forhold til drafting, nu skulle atleterne holde 20 meters afstand fremfor de tidligere 12 meter.

Den ikoniske fuld distance triatlon er, hvor hele idéen bag Challenge Family blev født.

Challenge Family

Challenge Family er en af de største triatlon operatører,og afholder hvert år adskillinge stævner verden over. Det hele startede med Challenge Roth, som med sine 5.000 deltagere og 200.000 tilskuere er verdens største fulddistance triatlon stævne. Challenge Family er dog meget mere end bare Challenge Roth, og har flere af de ældste triatlon stævner i Europa, Nord America, Asien og Australien på vores program.

Challenge Family har haft vokseværk og inkluderer i dag 44 fuld og halv distances stævner, fordelt på 26 lande verden over. Et Challenge Family stævne tilbyder ‘the race of a lifetime’ til alle deltagere, ligegyldigt ambitionsniveauet. Endvidere gøres der en dyd ud af, at give tilskuerne den bedste mulighed for at opleve spændingen og følelserne i forbindelse med stævnet. Dette er grunden til, at der ikke er andre løb, der ligner et Challenge Family stævne.

Filosofien bag Challenge Family

Hvad adskiller et Challenge Family stævne fra andre triatlonstævner? Forskellen ligger i, at “family” i Challenge Family er mere end bare et ord. Når du står som arrangør af et triatlonstævne, er du ikke selv herre over alt. For at gøre stævnet til noget specielt kræver det, at en masse mennesker bidrager og arbejder tæt sammen. Navnet Challenge Family henviser til hver enkelt person som har bidraget til, at gøre stævnet fantastisk; atleter, frivillige, sponsore, tilskuere, de involverede byer og alle andre der har bidraget til stævnet.

Sloganet “We Are Triathlon!” henviser til hver enkelt person, fordi stævnet kun bliver fantastisk, hvis alle bidrager. Netop derfor gør Challenge Family en dyd ud af, at gøre oplevelsen specielt for atleter, tilskuere og partnere. Ved et Challenge Family stævne arbejdes der hårdt for at sikre at alle, verdensmesteren, en nybegynder og alle derimellem, får en fantastisk oplevelse. Udover hårdt arbejde er Challenge Family afhængige af dig, lige meget om du er atlet, tilskuere eller på anden måde involveret i et Challenge Family stævne. Det er vigtigt for os, at du er tilfreds og står tilbage med en følelse af at Challenge Family stævnet var det rigtige for dig.

The Championship

Challenge Family har startet ‘The Championship’ som sætter nye standarter indenfor triatlonverdenen. The Championship er sæsonfinal for alle Challenge Family stævnerne. Både professionelle atleter og amatører i alle aldergrupper kan kvalificere sig til The Championship.

Læs mere om The Championship.

Vigtige triatlonrekorder

Olympisk distance:

  • Herre: Alistair Brownlee (UK): 1:45:01 (Rio 2016)
  • Dame: Gwen Jorgensen (USA): 1:56:16 (Rio 2016)

Fulddistance:

  • Herre: Jan Frodeno (DE): 7:35:39 (Challenge Roth 2016)
  • Dame: Chrissie Wellington (UK): 8:18:13 (Challenge Roth 2011)