Træning med Multiperformance

Garmin Challenge Denmark har startet samarbejde med Multiperformance, der yder høj service inden for træningsplanlægning og personlig coaching. Dette nye samarbejde betyder, at du som atlet ved Garmin Challenge Denmarks stævner får mulighed for at købe træning ved Multiperformance gennem Garmin Challenge Denmark og få en eksklusiv pris. Samtidig har du mulighed for at købe en samlet pakke med startnummer til Garmin Challenge Herning og et basistræningsprogram udfærdiget af Multiperformance.

Om Multiperformance

Multiperformance er drevet af Martin Bissenbacker, der har en fortid ved forsvaret og som idrætsstuderende ved Syddansk Universitet. Martin er ambitiøs i sit arbejde og hans etos er høj kvalitet frem for alt.Det betyder, at du ved Multiperformance altid får grundig vejledning i forbindelse med din træning. Som atlet ved Multiperformance er du derfor sikret høj kvalitet, uanset, hvilken pakke du vælger.

Bag sig har Martin et stærkt team af trænere, der alle har, eller har haft, berøring med triatlon og ved, hvad det kræver for at få et godt resultat. Du kan læse mere om Martins team HER.

Hvad får du?

Samarbejdet mellem Garmin Challenge Denmark og Multiperformance giver dig en række muligheder, hvis du vælger at købe træningsprogram eller personlig træning ved Multiperformance.

For det første kan nye atleter, der tilmelder sig Garmin Challenge Herning købe træningsprogram og billet til Garmin Challenge Herning for: 2.495,-

Her er der ikke blot tale om et simpelt træningsprogram, men en fuldt udfærdiget træningsplan, der er skræddersyet efter, hvor mange timer, du træner i ugen. I programmet finder du fuld vejledning til, hvordan du skal bruge forskelligt udstyr i din træning; hvordan du bedst mærker din krop, så du kan præstere dit bedste; samt en fuld træningsplan, der gør det lettere for dig at nå dit mål til Garmin Challenge Herning.

Dette træningsprogram bliver også tilgængeligt som tilkøb for de, der allerede har tilmeldt sig via tilkøbsshoppen på Sportstiming. Her er prisen: 995,-

For det andet får du, som Garmin Challenge Denmark atlet, mulighed for at købe personlig coaching ved Multiperformance med 10% rabat, samt uden at skulle betale opstartsgebyr. Du kan læse mere om Multiperformances pakker HER.


Når du går ind for at købe en træningsplan skal du vælge Entry & 8-10 hour training plan eller Entry & 10-12 hour training plan og dit foretrukne sprog, herefter får du tilsendt en voucher-kode, som du kan bruge til at tilmelde dig Garmin Challenge Herning 2018.

Hvis du allerede har tilmeldt dig og ønsker at købe træningplanen skal du vælge “8-10 hours” eller “10-12 hours” på dit foretrukne sprog.

Efterfølgende vil du så modtage træningsprogrammet på en mail og så er du klar til træning. Hvis du ikke har modtaget en mail i løbet af en hverdag, så send en mail til info@racemakers.dk og så vil vi sørge for, at du får tilsendt træningplanen.


God fornøjelse med din træning. Vi glæder os til at se dig til Garmin Challenge Herning.

Kommer du for sent i gang?

For dig, der køber programmet senere end den 15. januar 2018 anbefaler Multiperformance, at du følger programmet, der hvor du kommer ind, så det passer til den uge, du er i. Hvis du har et niveau der passer til programmet kan du hoppe direkte ind (dette kan du tjekke ved at sammenligne din egen træning med træningsplanen). Ellers skal du gennemføre omkring 75 – 80% af træningen i din første uge i programmet, 85 – 90% af træningen i din anden uge i programmet og herefter følge programmet helt fra din tredje uge.

Join over 20 thousand other fans - follow us